Kunstmaler Rita Lund
Jeg er født i Helsingør, hvor jeg har boet i mange år, er nu bosiddende i det Sydfynske Øhav – nærmere bestemt Marstal på Ærø. Jeg er repræsenteret i diverse samlinger i Danmark og udlandet, samt i virksomheder, kunstforeninger, institutioner og kommuner landet over.
Jeg arbejder og bor på Ærø, i de bedst tænkelige omgivelser for mig som kunstner, omgivet af min allerstørste inspirationskilde: Havet og lyset.
Jeg tager udgangspunkt i et motiv, men det er farverne, lyset og stemningen i maleriet, der for mig er det afgørende. Den stadige påvirkning fra naturen, årstidernes skiftende farver og lys er en konstant inspiration i mit arbejde.
Om selve det at male, er det for mig en nødvendighed, en udtryksmåde, et håndgribeligt resultat efter en skabelsesproces, som i øvrigt kan være ganske besværlig at komme igennem, men som jeg aldrig sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af.